Tinglysning i tingbogen: registret over rettigheder i fast ejendom
Det register, hvor rettigheder over fast ejendom tinglyses, fx skøder, pant og servitutter. Hver ejendom har sit eget blad, og registret føres digitalt.
TingbogenDet register, hvor rettigheder over fast ejendom tinglyses, fx skøder, pant og servitutter. Hver ejendom har sit eget blad, og registret føres digitalt.
Tinglysningsloven, LBK nr. 285 af 31/01/2026, siger i § 1: »Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.« Tinglysning sker i tingbogen, og den kan kun ske på grundlag af dokumenter med digital signatur. Det er derfor tingbogen, du slår op i, når du vil vide, hvem der ejer en ejendom, hvilke lån der har pant i den, og hvilke servitutter der hviler på den. Hvordan et dokument anmeldes og kommer på bladet, er beskrevet under hvad tinglysning er, og ved et ejerskifte er det skødet, der skal ind på ejendomsbladet.
Hvad står der på et ejendomsblad?
I tingbogen har hver ejendom sit eget blad. På bladet finder du de tre hovedgrupper af rettigheder:
- Adkomst: hvem der ejer ejendommen, typisk via et tinglyst skøde.
- Hæftelser: pant, fx realkreditlån, pantebreve og ejerpantebreve. Også underpant i et ejerpantebrev skal tinglyses for at være beskyttet, og et tinglyst pantebrev er som udgangspunkt negotiabelt, bortset fra et skadesløsbrev.
- Servitutter: rettigheder og pligter, der hviler på ejendommen, fx byggelinjer eller vejret.
Det er tinglysningen, der afgør, hvem der står stærkest, hvis to aftaler om samme ejendom støder sammen. Køber du i god tro, altså uden at kende en utinglyst ret og uden at være groft uagtsom, kan en ret, der ikke er tinglyst, som udgangspunkt ikke gøres gældende mod dig. Derfor tinglyses skødet hurtigst muligt efter en handel.
Tingbogen har været digital siden 8. september 2009. Når retten modtager et dokument, undersøger den, om noget i tingbogen er til hinder for tinglysningen, og dokumentet kan blive tinglyst med en anmærkning.
Tingbogen, personbogen og de andre registre
Tinglysningsloven nævner fire bøger, som alle føres ved hjælp af edb:
| Register | Hvad der tinglyses |
|---|---|
| Tingbogen | Rettigheder over fast ejendom: skøder, pant, servitutter |
| Bilbogen | Ejendomsforbehold og pant i motorkøretøjer, påhængsvogne og campingvogne |
| Andelsboligbogen | Pant og retsforfølgning i andele i andelsboligforeninger |
| Personbogen | Dokumenter om en persons rådighed over løsøre eller formue i almindelighed, fx ægtepagter, og registrering af notartestamenter |
Personbogen og tingbogen er altså to forskellige registre: personbogen handler om personer, tingbogen om ejendomme. Ejer du en andel og ikke en ejerlejlighed, står dit pant i andelsboligbogen; se guiden til køb af andel og pant.
Hvem kan se, hvad der er tinglyst?
Alle kan se tinglysningerne på en ejendom. Efter tinglysningsloven § 50 c er oplysningerne i registrene tilgængelige for enhver: ved personlig henvendelse til Tinglysningsretten eller en byret, via den offentlige informationsserver eller ved terminaladgang efter ansøgning. Personnumre må ikke videregives, og indholdet af ægtepagter i personbogen gives kun til brug i konkrete retsforhold eller til den, oplysningerne angår. Hvilke oplysninger du får vist, og hvordan du logger ind, står på tinglysning.dk.
Slå op i tingbogen før en handel eller en låneomlægning, så du ved, hvad der allerede er tinglyst. Tinglyser du nyt pant, koster det tinglysningsafgift: fra 1. januar 2026 en fast afgift på 1.825 kr. plus 1,25 % af det pantsikrede beløb. Flere ord om bolighandel står i ordbogen.
- Eksempel
- Et skøde tinglyses på ejendommens blad, så køberens ejendomsret er beskyttet mod en senere aftale, sælger måtte indgå.
- Eksempel
- Et realkreditlån står som hæftelse på ejendomsbladet, indtil det er indfriet og pantet aflyst.
- Eksempel
- Pant i en andel står ikke i tingbogen, men i andelsboligbogen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er tingbogen?
Tingbogen er det digitale register over rettigheder i fast ejendom. Her tinglyses skøder, pant og servitutter, og hver ejendom har sit eget blad. En ret, der er tinglyst, er beskyttet mod senere aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning, fx fra sælgers kreditorer.
Hvem kan se tinglysninger på en ejendom?
Enhver. Tinglysningsloven siger, at oplysningerne i registrene er tilgængelige for alle, ved personlig henvendelse til Tinglysningsretten eller en byret, via den offentlige informationsserver eller ved terminaladgang. Personnumre videregives ikke, og ægtepagters indhold gives kun ud i konkrete retsforhold.
Hvad er forskellen på tingbogen og personbogen?
Tingbogen handler om fast ejendom: hvem der ejer den, og hvilke rettigheder der hviler på den. Personbogen handler om personer: dokumenter om en persons rådighed over løsøre eller formue, fx ægtepagter, og registrering af testamenter oprettet for notar.
Står min andelsbolig i tingbogen?
Nej. Andelsboligforeningens ejendom står i tingbogen med foreningen som ejer. Din andel står ikke der. Pant og retsforfølgning i andele tinglyses i andelsboligbogen, og foreningen skal undersøge den, før den afregner en salgssum.
Skal et dokument have digital signatur for at blive tinglyst?
Ja. Tinglysning kan efter tinglysningsloven § 7 alene ske på grundlag af dokumenter og påtegninger med digital signatur. Det er derfor, skøder og pantebreve i dag anmeldes digitalt, ofte af en advokat, bank eller mægler på dine vegne.
Kilde
- Tinglysningsloven, LBK nr. 285 af 31/01/2026 (§§ 1, 7, 15-17, 42 d-43 a, 50-50 c)
- Tinglysningsretten: Udskrifter fra fast ejendom
- Skattestyrelsen: Tinglysningsafgift, ny afgiftssats pr. 1. januar 2026
- tinglysning.dk
- domstol.dk
— læst 20. oktober 2026