Kilder og metode

Alt indhold på boligsektionen.dk bygger på primære kilder: lovene selv og de myndigheder, der administrerer dem. Her kan du se, hvilke kilder vi bruger, hvordan vi tjekker et tal, før det kommer på en side, og hvordan vores beregnere regner.

Hvilke kilder bruger vi?

Retsinformation. Love og bekendtgørelser læser vi på retsinformation.dk i den gældende udgave, fx lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, tinglysningsloven, lov om tinglysningsafgift, ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven, andelsboligloven, ejerlejlighedsloven og planloven. Vi tjekker, om en lov er ændret af nyere love, og henviser til den paragraf, der afgør spørgsmålet.

Skattestyrelsen. Ejendomsværdiskat, grundskyld, rentefradrag, servicefradrag og regler om salg og udlejning bygger på Skattestyrelsens vejledninger på skat.dk og i Den juridiske vejledning på info.skat.dk.

Vurderingsstyrelsen. Ejendomsvurderinger, klagemuligheder og frister bygger på Vurderingsstyrelsens oplysninger på vurderingsportalen.dk.

Tinglysning. Skøde, pantebreve, servitutter og selve tinglysningen bygger på tinglysningsloven, tinglysningsafgiftsloven og Skattestyrelsens juridiske vejledning om afgiften. Hvor vi ikke har kunnet læse en myndigheds vejledning, bygger teksten alene på lovens ordlyd.

Finanstilsynet. Regler for realkredit, pengeinstitutter og forsikringsselskaber bygger på Finanstilsynets oplysninger og bekendtgørelser. I Finanstilsynets virksomhedsregister kan du selv tjekke, om en virksomhed har tilladelse.

Bygningsreglementet. Krav til byggeri, byggetilladelse, carporte, skure og energiforhold bygger på bygningsreglementet på bygningsreglementet.dk og på kommunernes vejledning, når reglerne henviser til kommunen.

Derudover bruger vi andre offentlige kilder, når emnet kræver det, fx borger.dk og forbrug.dk, Energistyrelsen om energimærker, Sikkerhedsstyrelsen om huseftersyn og elinstallationsrapporter, Ankenævnet for Forsikrings afgørelser og Vurderingsportalens oversigt over kommunernes grundskyldspromiller. Om forsikringsdækning bruger vi også Forsikring & Pensions og Tænks forbrugervejledninger, og vi skriver da, hvem der står bag.

Hvad bruger vi ikke som kilde?

Vi bruger ikke andre sammenligningssider, fora, sociale medier eller anmeldelser som kilde til et tal eller en regel. Oplysninger fra mæglere, banker og forsikringsselskaber bruger vi kun om deres egne produkter og betingelser, og aldrig som kilde til, hvad loven siger. Modsiger to kilder hinanden, skriver vi ikke tallet, før vi har fundet ud af, hvilken kilde der gælder.

Sådan tjekker vi et tal

Før et tal, en frist eller en sats kommer på en side, finder vi det i den primære kilde, noterer adressen på siden og den dato, vi læste den, og gemmer det citat, tallet bygger på. Tallet skrives med det år, det gælder for, eller med "pr." og læsedatoen. Lovbestemte beløb, fx tinglysningsafgiften, gengiver vi præcis som i loven. Satser, der fastsættes lokalt, som grundskyldspromillen, skriver vi med kommunens navn og året.

Hver guide slutter med en kildeliste med direkte links til de sider, vi har brugt, og datoen for, hvornår kilderne sidst er tjekket. Er datoen gammel, eller er du i tvivl, så tjek oplysningen hos myndigheden.

Sådan regner beregnerne

Vores beregnere, fx købsomkostningsberegneren, beregneren for omlægning af lån, beregneren for rentefradrag og nedsparingsberegneren, bruger satser fra offentlige kilder med læsedato. Beregneren viser, hvilke forudsætninger den regner med, og hvad den ikke tager højde for. Resultatet er vejledende. Det erstatter ikke et lånetilbud, en forskudsopgørelse eller en ejendomsvurdering, og det kan afvige fra din faktiske situation, fx fordi din kommune, din civilstand eller dine øvrige fradrag ændrer tallet.

Sådan daterer vi en side

En side har tre slags datoer. Datoen for seneste opdatering står øverst og ændres, hver gang vi retter i teksten. Ved kildelisten står datoen for, hvornår kilderne sidst er tjekket. Og ved de enkelte tal står det år, de gælder for, eller den dato, vi læste dem. Et tal fra en vejledning, der gælder for et bestemt indkomstår, skriver vi med det år, også selvom vi læste det senere. Det gør det muligt for dig at se, om et tal kan være forældet, uden at du skal læse hele siden igen.

Når en lov er vedtaget, men først træder i kraft senere, skriver vi både, hvad der gælder i dag, og hvad der gælder fra ikrafttrædelsesdatoen. Når en ny ejendomsvurdering eller en ny grundskyldspromille offentliggøres, gennemgår vi de sider, der bruger tallet, og opdaterer dem.

Regneeksempler i teksterne

Laver vi et regneeksempel, står forudsætningerne ved eksemplet, så du kan regne efter. Beløbene er valgt, så regnestykket er let at følge, og siger ikke noget om, hvad der er normalt. Gengiver vi et eksempel fra en myndighed, står det, hvor det kommer fra.

Gennemlæsning og rettelser

Hver side gennemlæses af Steffen Lauenborg, før den udgives, med fokus på, om tal og henvisninger stemmer med kilden. Hvem der står bag, og hvordan vi retter fejl, står i den redaktionelle politik. Har du fundet et tal, der ikke stemmer med kilden, så skriv til os via kontaktsiden. Læs også ansvarsfraskrivelsen om, hvad indholdet kan bruges til.