Energimærke E, D og C: hvad betyder bogstavet for din bolig?

Bogstavet på en salgsannonce er det første, de fleste ser. Et energimærke E, D eller C siger noget om, hvor meget energi bygningen bruger til varme, varmt vand og ventilation, beregnet under standardforhold. Det siger ikke noget om husets skader; dem finder du i tilstandsrapporten, og elinstallationerne er beskrevet i elinstallationsrapporten. Nedenfor står, hvad trinene betyder, og hvad der typisk skal til for at rykke op ad skalaen.

Hvordan er skalaen bygget op?

Energistyrelsen beskriver energieffektiviteten på en skala med mærkerne A2020, A2015, A2010, B, C, D, E, F og G. A er altså delt i tre, og de tre A-trin svarer til bygningsreglementets krav til nye bygninger: A2020 er bygningsklasse 2020, en lavenergibygning, og A2015 og A2010 modsvarer 2015- og 2010-niveauet. Skalaen er derfor ikke syv lige store trin fra A til G.

Kilder til tabellen: Energistyrelsens folder til sælgere fra 2020 og styrelsens statusrapport fra april 2021, som opgør mærkerne udstedt i 2019 og 2020.

Sammenlign helst med huse af samme alder og med samme opvarmning. Energistyrelsen skriver, at man på Sparenergi.dk kan se fordelingen af mærker efter forsyningsform og opførelsesår, så en bygning kan holdes op mod lignende bygninger. Et hus fra 1930 med mærke D kan være godt med i sin gruppe, mens samme bogstav på et hus fra 2005 siger noget andet.

C: midt i den store gruppe

Energistyrelsens opgørelse over de energimærkninger, der blev udstedt i 2019 og 2020, viste, at det hyppigste mærke var C. Et hus med energimærke C ligger altså midt i den gruppe, de fleste bygninger hører til. Energiplanen vil typisk stadig indeholde forslag. Energistyrelsen nævner efterisolering af loftet som et eksempel på et rentabelt forslag, hvor den energi, der spares i isoleringens levetid, er mere værd end investeringen.

Rapporten deler forslagene op i rentable forslag, hvor investeringen tilbagebetales inden for tiltagets levetid, og forslag, der anbefales gennemført sammen med anden renovering. Læs begge lister, før du lægger dit budget.

Hvad betyder et D?

Et energimærke D ligger et trin under C. Energistyrelsen skriver, at forslag om at skifte opvarmningskilde især findes i huse med energimærker fra D til G. Et forslag, som ofte vil være rentabelt i bygninger med elpaneler, olie- eller gasfyr, er at skifte til varmepumpe eller fjernvarme. Opvarmningen er derfor det første, du bør se på, når du læser rapporten for et hus med D.

Ifølge Energistyrelsens folder fra 2020 kan boliger med energimærke D eller dårligere typisk hæves 1 til 2 klasser, hvis energimærkningens forslag gennemføres. Det er en generel beskrivelse og ikke et løfte for det enkelte hus.

De nederste trin: E, F og G

Har boligen et energimærke E, F eller G, er det beregnede forbrug højt, og rapporten indeholder som regel flere og større forslag. Det kan være efterisolering af ydervægge og tag, nye vinduer og døre, isolering af kælder og gulve og et skift af varmekilde. Energistyrelsens folder fra 2020 beskriver, at et ældre hus kan løftes helt fra G til C ved en gennemgribende energirenovering.

Et lavt bogstav fortæller om driften, ikke om skader. Ejerskifteforsikringen handler om skader og ikke om energiforbrug; se ejerskifteforsikringens dækning.

Sådan flytter du boligen op ad skalaen

1. Læs energiplanen og skil de rentable forslag fra dem, der hører sammen med anden renovering.
2. Start med opvarmningen, hvis rapporten foreslår et skifte fra olie, gas eller elvarme.
3. Planlæg isolering og vinduer sammen med andet arbejde på tag og facade.
4. Tjek håndværkerfradraget: i 2026 kan du få fradrag for op til 9.000 kr. pr. person for arbejdsløn til grøn istandsættelse, fx isolering, vinduer, varmeanlæg og solceller. Fradraget gælder kun arbejdslønnen, ikke materialerne.
5. Få lavet en ny energimærkning, når arbejdet er færdigt, så køberne kan se forbedringen.

Bogstavet alene fortæller ikke, hvilke forslag der er rentable. Bed om hele rapporten, og tjek energiplanen og gyldigheden, før du regner forbedringerne ind i dit budget.

Hvilket mærke får et nyt hus?

Bygger du nyt, skal ejeren lade energimærkningen udarbejde, før bygningen tages i brug, og sende den til kommunen senest samtidig med færdigmeldingen. Det er en betingelse for ibrugtagning. Energistyrelsens folder fra 2020 beskriver, at et nybyggeri typisk får A2015 eller A2020, alt efter hvilken bygningsklasse byggeriet opfylder, og at mærkningen for nybyggeri ikke indeholder forslag til forbedringer. Mærkningen kontrollerer, om byggeriet lever op til energikravene i byggetilladelsen. Se mere i guiderne til nybyggede huse og typehuse.

Hvem sørger for mærket i en andelsboligforening?

Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening skal der foreligge en energimærkning for boligenheden. Den, der overdrager andelen, skal sørge for, at køber får den, før aftalen indgås, så køber ved, hvilket energimærke andelsboligen har. Foreningen skal på anmodning stille en mærkning, der omfatter boligen, til rådighed uden beregning: senest 8 dage efter anmodningen, hvis der allerede findes en gyldig mærkning, og ellers senest 60 dage efter. Ofte dækker mærket hele foreningens bygning, så bogstavet siger mest om bygningens klimaskærm og fælles varme. Mærket er et af de papirer, du bør have læst, inden du køber en andel.

Når du bor til leje i en boligforening

Bor du til leje i en boligforening, gælder reglerne om udleje. Der skal foreligge en energimærkning for bygningen eller lejemålet, og udlejer skal sørge for, at du har fået den, før lejeaftalen indgås. Dækker et energimærke boligforeningens bygning som helhed, er kravet opfyldt for det enkelte lejemål. Ejeren skal orientere lejere om en udarbejdet energimærkning og give dem adgang til at gennemgå den, hvis de beder om det. I en bygning med ejerlejligheder ligger pligten til at få mærkningen lavet hos ejerforeningen; se artiklen om ejerforeningen.