Radon i huset: måling, grænseværdi og sikring

Radon i huset afhænger af tre ting: hvor huset ligger, hvor tæt det er mod jorden, og hvordan det bliver ventileret. Det første kan du ikke ændre, men de to andre kan du gøre noget ved, og ofte for få penge. Om helbredet ved radon kan du læse hos Sundhedsstyrelsen; her handler det om bygningen og reglerne.

Hvad er radon?

Bygningsreglementets vejledning beskriver det kort: en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Radonguiden fra Social- og Boligstyrelsen tilføjer, at gassen hverken kan lugtes, ses, føles eller smages, og at den trænger ind gennem revner og utætheder i husets konstruktion. Den trækkes op fra undergrunden ved konvektion og diffusion, og i de kolde måneder trækker huset mere luft ind nedefra. Derfor er koncentrationen typisk højest om vinteren.

Gassen kan ikke fjernes helt, fordi den findes naturligt i omgivelserne. Målet er at holde koncentrationen i indeluften nede, så den ligger under det niveau, reglerne bruger som pejlemærke. Niveauet opgives i becquerel pr. kubikmeter, forkortet Bq/m³.

Grænseværdien: krav i nybyggeri, anbefaling i ældre huse

BR18 § 332, stk. 2, siger, at en bygning skal udføres, så radonindholdet i indeluften, vurderet som en estimeret årsmiddelværdi, ikke overstiger 100 Bq/m³. Ifølge Radonguiden har nybyggeri skullet sikres mod gassen siden 1998, mens grænsen på 100 Bq/m³ kom til i 2010. Kravet gælder også ved væsentlige ombygninger og skal være opretholdt i hele bygningens levetid.

For huse opført før 2010 er der ikke et krav, men en anbefaling. Bygningsreglementets vejledning gengiver, at enkle og billige forbedringer anbefales, når niveauet er mellem 100 og 200 Bq/m³, og mere effektive forbedringer, når det overstiger 200 Bq/m³. Vejledningen nævner også, at WHO generelt anbefaler et referenceniveau på 100 Bq/m³.

Et hus bygget efter 2010 er ikke automatisk under grænsen. Guiden skriver, at kun en måling kan vise, om kravet er opfyldt. Viser den mere end 100 Bq/m³ i en bygning opført efter 2010, kan bygningsejeren efter guiden rejse erstatningskrav mod bygherren for udgiften til at sikre huset. Ejeren er under alle omstændigheder ansvarlig over for kommunen for, at reglerne er overholdt. Har du bygget nyt, kan du læse mere om forløbet i guiden til nybyggeri og byggeskadeforsikring.

Hvor i landet, og hvilke huse er mest udsat?

Guiden har et radonkort, der bygger på målinger i undergrunden og i bygninger og viser, hvor i landet jorden indeholder meget af gassen. Guiden skriver, at der er mest i undergrunden på Bornholm, Sjælland og øerne. Kortet siger dog kun noget om området, ikke om dit konkrete hus.

Guiden peger på fire forhold, der tilsammen afgør risikoen:

• Placering: jo mere gas i jorden, hvor du bor, jo større risiko for, at den siver op.
• Stand: revner, sprækker og utætheder i kældergulv, vægge mod jord, etageadskillelse, rørgennemføringer og afløb, og ved døren mellem kælder og stueetage.
• Type: et hus uden kælder har direkte jordkontakt og dermed større risiko end et hus med kælder, fordi kælderen kan virke som buffer, hvis etageadskillelsen er tæt.
• Vaner: sjælden udluftning, filtre i ventilationsanlægget, der ikke bliver skiftet, og meget ophold i kælderen.

Etager tættest på jorden er mest udsat. Bor du i en lejlighed fra 1. sal og opefter, er der efter guiden meget lille risiko for et højt niveau. Har du indrettet kontor eller værelse i kælderen, er det her, niveauet typisk er højest. Kælderen kan også have andre problemer: læs om fugt i kælderen og hvorfor det sker, fordi de samme utætheder ofte lukker både vand og jordluft ind.

Radonmåling: sådan foregår en test

En radonmåling bestilles hos en virksomhed, der har specialiseret sig i at måle og analysere. Guiden henviser til SBi-anvisning 270, afsnit 7, som beskriver, hvordan målingen skal laves, så resultatet kan bruges. Brug den som grundlag, når du bestiller.

1. Antal målere: mindst to, og guiden anbefaler mindst fire i villaer og rækkehuse. Antallet afhænger af boligens størrelse og rum- og etageinddeling.
2. Placering: i de rum, du opholder dig mest i, typisk stue og soveværelse. Ikke i direkte sollys, ved en varmekilde, et vindue, en dør eller et luftindtag. Gerne på en hylde eller hængende frit fra loftet.
3. Periode: en sammenhængende periode på mindst to måneder mellem 1. oktober og 30. april, fyringssæsonen.
4. Adfærd: lev som du plejer. Ændrer du udluftningen i måleperioden, kan resultatet blive misvisende. Er huset tomt i en ferie, eller er der længe dagsfrost, bør perioden forlænges.
5. Retur: pak målerne lufttæt som anvist, send dem tilbage, og få en rapport med en estimeret årsmiddelværdi i Bq/m³.

BR18-vejledningen stiller samme krav til perioden og kræver, at resultatet er en beregnet gennemsnitlig koncentration over et helt år. En kort elektronisk måling erstatter ikke en langtidsmåling, men kan efter guiden bruges som opfølgning, hvis måleren er kalibreret mod de oprindelige målere.

Sådan læser du rapporten

Rapporten giver ét tal for hele boligen: den estimerede årsmiddelværdi. Det er det tal, du sammenligner med 100 og 200 Bq/m³. De enkelte målere kan vise forskellige værdier, fordi rummene ligger forskelligt i forhold til jorden. Et højt tal i ét rum peger ofte på, hvor utæthederne sidder. Tjek, at rapporten følger SBi-anvisning 270, afsnit 7.2, som guiden henviser til, og at måleperioden lå inden for fyringssæsonen. Gem rapporten sammen med husets øvrige papirer. Den er nyttig, når du senere skal sælge, ombygge eller dokumentere, at et tiltag har virket. Viser den et niveau tæt på 100 Bq/m³, kan det være en god idé at gentage målingen en anden vinter, før du bruger mange penge, fordi vejret og husets brug varierer fra år til år.

Radonsikring: fra udluftning til radonsug

Hvad du skal gøre, afhænger af niveauet. Guiden opdeler tiltagene fra SBi's katalog i tre grupper.

Her og nu: udluftning og ventilation

God ventilation og udluftning kan sænke niveauet. Det kan ske gennem åbne vinduer og døre og naturlig ventilation via aftrækskanaler. Det koster ikke andet end varme og vaner, og det er det første skridt ved et niveau lige over 100 Bq/m³. Det løser sjældent et højt niveau alene, men det kan bruges, mens du planlægger mere varige tiltag.

Mindre forbedringer: tætning

Formålet er at lukke vejene ind. Guiden nævner lufttætning af gennemføringer, af betonpladen i terrændækket, af adgangsvejen til kælder og krybekælder og af etageadskillelsen. BR18-vejledningen beskriver princippet: fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge skal være lufttætte, og der skal tætnes omkring rør og kanaler.

Større forbedringer: membran, suglag og radonsug

Ved niveauer over 200 Bq/m³ er der typisk brug for mere. Guiden nævner membraner på kældervægge og -gulve, et membransystem eller en ny betonplade, hvor gulvet er utæt, ventilation af et suglag under husets nederste gulv (radonsug), ventilation af kælder og krybekælder, mekanisk ventilation med varmegenvinding og en radonbrønd. Valget kræver kendskab til husets konstruktion. Guiden peger på, at rådgivende ingeniører kan undersøge bygningen og finde årsagen, så du bedre kan bede en håndværker om den rigtige løsning. BR18-vejledningen henviser til SBi-anvisning 247 for eksisterende huse og SBi-anvisning 233 for nybyggeri; dem kan rådgiveren arbejde ud fra.

Efter arbejdet bestiller du en ny måling, der svarer til den første, for at se effekten.

Når du køber eller sælger hus

Gassen er ikke en del af huseftersynsordningen. Ordningen bygger på en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, og ingen af dem indeholder en måling. Vil du som køber vide noget, må du selv sørge for det.

Guiden skriver, at man kan forsøge at aftale med sælger, at der måles, før købsaftalen underskrives. Det er svært i praksis: målingen er årstidsbestemt, varer omkring to måneder og forudsætter, at huset bliver beboet normalt. Et tomt hus giver ikke et retvisende resultat. Overvej i stedet at få et forbehold eller en aftale om måling skrevet ind i købsaftalen, og spørg sælger, om der allerede er målt. Hvad der gælder i din handel, afhænger af det, I aftaler. Se, hvor det passer ind i forløbet, i køb af bolig trin for trin.

Gennemgå også tilstandsrapporten for revner i fundament og kældervægge. Rapporten vurderer ikke gassen, men revner og utætheder er de samme veje, som jordluften bruger.

Hvad koster det, og giver det fradrag?

Der findes ingen offentlig prisliste for målinger eller tiltag. Prisen afhænger af antal målere, af husets konstruktion og af, hvilket tiltag der skal til, så bed om et skriftligt tilbud med arbejdsløn og materialer hver for sig.

Til gengæld er reglen om fradrag klar. Skattestyrelsens liste over håndværkerfradrag nævner radonsikring, for eksempel radonudsugning og radonspærre. Håndværkerfradraget er op til 9.000 kr. pr. person i 2026 (8.600 kr. i 2025), kun for arbejdsløn og ikke for materialer, og værdien er cirka 26 %. Betalingen skal ske digitalt, og arbejdet skal udføres af en momsregistreret virksomhed. Læs betingelserne i guiden til service- og håndværkerfradrag.

Radonsikring hører også med i husets langsigtede plan. Læg en ny måling ind i din plan for vedligehold af huset, når du har lavet om på kælder, gulve eller ventilation.